Vi arbejder efter, at vi som kirke er et legeme, hvor hver enkelt har en funktion for, at hele legemet kan fungere optimalt. Det betyder, at vi ikke har nogen ansatte.
Vi arbejder efter frihedsprincippet om, at vi er sat fri til at hjælpe, der hvor vi har gaver og har en længsel for at se vækst.
Kirken har et menighedsråd med 4 medlemmer, der har det overordnede åndelige og praktiske ansvar. Dette ansvar bæres sammen med menigheden, der på hver deres måde bærer med.
Vi vægter generationerne højt i Randers Oasekirke, vi ønsker fællesskab og følgeskab på tværs af alder. Børn er en del af vores fællesskabet på lige fod med de voksne.
Det betyder, at gudstjenesterne arrangeres med fokus på, at der foregår noget, som alle aldersgrupper kan relatere sig til.